Ek bet fur fargivung, dok ek ik vil nit are de verlds herskar — ek ar nit solk en man. Ek vil nit beherske odar neddrüke et man, insted ek vil helpe de maner alvar on alvan: De judisk, de hejdisk, de fargig, de vit, …. Vi al skal helpe en de ander fur at vi kön leve in en beder verld. Vi vil nit hate odar farakte us. Dis verld hav plats fur al maner on ur erd ar so rik, at vi al kön spise nok. De levrid kön are so fri on skön; dok vi hav farlatet de veg.

Gridhed hav sükent de maners seler on hav fült de verld med hatrid; het hav ledet us to elend on blutsketrid. Vi hav utvikelt raskhed, dok ur gester stan stil. Vi lat makiner verke fur us; ur vished hav makt us hokmudig on ur klughed hard on unfrendlik; vi denk altu mang on föl altu lit. Dok mer den makiner vi treng manlikhed; mer den klughed vi treng frendlikhed on gudhed. An dis egenheder, ur levrid ar frükridig on al ding ar lost.

Med de helprid av flütoger on de radio vi ar narer en to de ander den et tid ruk. Maner treng enhed on en alver arend bruderlikhed fur bruke dis utfindunger gud. Selv no mang tused in der verld kön höre min stem, mang tusend fartvivelt verer, kviner on smal kinder — ofarunger av en sistem, vilk kvel on fang unskuldig maner. Ek rup to al, vilk kön hör mig no: Fartvivel nit! De elend skal versvinde, van de gridhed versvind on de biterhed av maner, vilk frük de forskritrid av manskap. Maners hatrid skal versvinde on diktarorer skal döe. Dan de kraft, vilk di hav takt fra de folk, skal kome bak to de folk. Selv ef mang blud ar sketet: Tu kampe fur de frihed ar en gud sak.

Kemparer: Kemp nit fur tiraner, maner, vilk farakt je on mak je to sklaver, vilk vertskat nit jer levrid, vilk seg to je, vat jir skal make, true on föle! Di [drill] je, föd je, behandel je lik kanon-födung. Kemp nit fur dis fardervt maner — makin-maner med makin-hövder on makin-herter! Jir ar nit makiner, jir ar nit direr, jir ar maner. Lat de manlikhed blive in jer herter! Jir skal nit hate; bar de unlivt hat, de unlivt on de fardervt.

Kemperar: Kemp nit fur de sklavskap! Kemp fur de frihed! Ine de 17. avsnidung av de hajlig Lukas ar skrivt: ‚God ar in al maner.‘ Nit bar in en grup av maner, insted in al maner, in je! Jir, de folk, hav de kraft; de kraft fur tu bue vapener, dok ok de kraft fur tu sprede gladhed. Jir, de folk, hav de kraft fur tu make dis levrid fri on skön, fur tu make dis levrid en vunderfült sak. Darfur: In de nenung av folkherskrid: Lat us bruke dis kraft! Lat us verde en! Lat us kempe fur en nü verld, fur en gud verld, vilk giv magrid tu verke to de maner, vilk giv to de jung en eftertid on to de old sikerhed. Ok de tiraner hav truent dis to us fur tu foe de vold, dok di hav lügt. Di mak nit sant dir luvung, di ing tid vil. Tiraner frien bar dim selv, dok de folk skal blive sklaver.

Lat us no kempe fur tu upfüle dis luvung. Lat us kempe fur tu make de verld fri, fur tu uvervinde landmarker, gridhed, hatrid on de nittillatung. Lat us kempe fur en verld med farstanrid, en verld, var vetskap on forskritrid skal lede to al mans gladhed.

Kemparer: In de nenung av folkherskrid: Lat us al verde en!